Gå til forsidenSøg på sidenKontakt osDokumenter til downloadDokumenter til download

Opslagstavle

31-12-21

Salget af Daniamant er gennemført

NTR Holding-koncernen har som tidligere kommunikeret indgået aftale om salg af Daniamant A/S og Daniamant Ltd. til Ernströmgruppen AB for DKK 138 mio. på kontant og gældfri basis. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 08 – 2021 af 16. november 2021. 

Betingelserne for salget er nu opfyldt, og salget er endeligt gennemført pr. dags dato. 

NTR Holding A/S’ aktiver består herefter primært af likvide beholdninger, og bestyrelsen vil på Selskabets førstkommende ordinære generalforsamling stille forslag om udlodning af udbytte i størrelsesordenen DKK 30 pr. aktie, svarende til i alt DKK 74 mio.

Arbejdet med afviklingen af de tidligere entreprenøraktiviteter i R+S Baugesellschaft mbH vil fortsætte, og hen over de kommende 6-12 måneder vil bestyrelsen sideløbende sondere NTR Holding A/S’ strategiske muligheder, herunder for at kapitalisere værdien af selskabets børsplatform.


Tilbage

© 2009 NTR Holding A/S, Bredgade 30, DK-1260 København K, CVR-nr. 62670215.